Ring til os på

47 17 90 88

Følg os på Facebook:

FRUGTBUSKE / TRÆER

​​Der er altid plads til et frugttræ eller en lidt mindre omfangsrig frugtbusk i haven. Det danske klima er perfekt til fx æble-, pære- og bærdyrkning, og det er let og bekvemt at høste sine egne velsmagende og vitaminrige frugter og bær.

Vores gartner har udvalgt nogle robuste og sunde sorter, som trives perfekt i de danske haver og som giver et godt udbytte:

​Frugt- og bærbuske

​Lykke er ..... at høste dejlige, sunde frugter og bær fra egen have. De er særdeles rige på vigtige vitaminer og så smager de herligt både friskplukket og syltet.

​​Blåbær

1-1,5 m høj løvfældende busk med smukke hvide blomster i maj-juni og senere store, duggede, blåsorte bær. Smuk høstfarve. For at sikre et højt udbytte, skal der plantes 2 forskellige sorter. Placeres solrigt og i ren sphagnum.


Bornholmer Figen

Dekorativt lille træ eller stor busk, der dyrkes i drivhus, vinterhave eller på et lunt sted i haven - fx en sydmur. Giver om efteråret velsmagende, pæreformede, violette frugter.

​Brombær

Fås både som busk på ca. 1 m og som slyngplante - med og uden torne. Store, faste bær i september-oktober. Placeres solrigt i almindelig næringsrig havejord.

Hindbær

Kraftigvoksende busk - ca 1,5 m -med dejlige røde, gule eller sorte bær i juli-oktober, afhængigt af sorten.

Sorten 'Autumn Bliss' giver bær på første års skud i august-oktober og er modstandsdygtig over for orm.

Ribs

Nem frugtbusk, der trives de fleste steder i haven. Bliver ca. 1,5 m høj og giver et stort udbytte af syrlige røde bær i juli. Fås i flere sorter - også med hvide bær.

Solbær

Ca. 1,5 m høj, hårdfør busk, der i juli giver et stort udbytte af store, sorte og vitaminrige bær, der også kan bruges til saft og syltetøj.

​Stikkelsbær

Ca 1 m høj, rigtbærende frugtbusk med røde, gule eller grønne bær i august. Placeres solrigt i almindelig næringsrig jord.

Vindruer

Frodig og kraftigtvoksende slyngplante, der kan plantes i drivhus eller på en beskyttet vokseplads - gerne en syd- eller vestvendt mur. Fås i flere sorter med grønne, røde eller blå druer i september-oktober. Sorten 'Himrod' er kerneløs.


​Æbletræer

​Æblet er en sand vitaminbomble, for det indeholder vitaminerne C, E, K B1, B2 og B6, der hjælper immunforsvaret, og mineraler som kalium, jod og szink, der er vigtige for stofskiftet, nervesystemet og musklerne. Og så indeholder det et såkalt sekundært plantestof, der kan bekæmpe kræftceller. Æblet indeholder desuden kulhydratet pektin, der sænker kolesteroltallet og øger mængden af tarmbakterier, som opretholder en god fordøjelse, hvis man altså ikke spiser for mange på samme tid.

Æblet har en lav blodsukkerbelastning og meget tyder på at det kan beskytte de celler i kroppen, som ellers kan udvikle Alzheimers og Parkinson, mener forskere fra Jena Universitetet. Forskerne anbefaler friskhøstede, lokale æbler, som ikke har været længe undervejs, hvor de kan miste gode egenskaber. Så dyrk din egen 'vitaminpille'.

Det er let at finde et træ, der tilfredsstiller lige netop dine behov både hvad angår smag og udseende. Æbletræer findes også som mindre søjletræer, espaliertræer, dværgtræer (D) og som familietræer med 2-3 sorter på samme træ. For at give et stort udbytte, er det nødvendigt, at der er en bestøvende sort i nærheden.

Rød Ananas (D)

Svagtvoksende træ med rund krone, der i september giver et væld af små søde, saftige æbler. Et sundt og hårdført lille træ, der trives i sol-halvskygge i en almindelig næringsrig havejord.

Aroma (D)

Kraftigtvoksende træ med bred og åben krone. Giver store, saftige og sprøde æbler med aromatisk smag fra sidst i september. Meget hårdfør og sund sort.

Discovery (D)

Svagtvoksende træ med tæt, kompakt krone, der i august-september giver et væld af velsmagende, saftige røde æbler. Sund og hårdfør og yderst velegnet til den lille have.

Elstar

Middelstort træ, der fra oktober giver mellemstore, gule æbler med orangerød kind. Kan gemmes. Rigtbærende og fint spiseæble med højt indhold af C-vitaminer.

Filippa

God gammel dansk sort med middelkraftig vækst og saftige, grønne æbler med rosa kind i oktober. Meget sund og hårdfør sort, der også kan bruges som madæble.

Guldborg

Middelkraftigt træ med mindre men velsmagende gule æbler med rødstribet kind i september. Sund og hårdfør og trives i enhver have.

Retina

Middelkraftigt træ med stort, aflangt rødt æble med gul grundfarve og tynd skræl, der kan plukkes i september. Let syrlig og saftig smag. Ny sort, der er skurvresistent og ret resistent mod meldug.

Topaz

Middelkraftigt træ med opret krone og saftige, grønne æbler med rød kind fra sidst i oktober. Godt gemmeæble. Sund og hårdfør sort.

Pæretræer

Pæretræer er dejlige træer til haven. De giver en smuk blomstring om foråret og skønne frugter samt flotte høstfarver om efteråret.

Har du bare en lille have, kan du med fordel vælge et søjletræ, et espaliertræ eller et familietræ med 2-3 sorter på samme træ. For at give et stort udbytte, er det nødvendigt, at der er en bestøvende sort i nærheden.

Clapps Favorite

Smukt, kraftigtvoksende opret træ med store gulgrønne pærer med rødbrun, stribet solside i september. Sød smag med behagelig krydret aroma. Holdbarhed 2-3 uger.

Clara Frijs

Middelkraftigt træ med rund krone og middelstore, grønne senere næsten gule pærer med en frisk, sød aromatisk smag. Kan plukkes fra midten af september. God dansk sort.

Conference

Middelkraftigt træ med slank vækst og flaskeformede, grøngule pærer med god, sød aromatisk smag i oktober. Sund sort med lang holdbarhed. God til espaliering på en lun væg.

Pierre Corneille

Middelkraftigt træ, der egner sig til espaliering på en lun væg. Får i september-oktober en gulligbrun pære med rød kind og saftig, syrligsød, krydret aromatisk smag. Bærer tidligt frugt.

​Blommetræer

​Blommetræer er skønne frugttræer, der glæder med forårsblomster og velsmagende frugter i eftersommeren. Blommetræer fås også som familietræer med 2-3 sorter på samme træ.

De fleste blommesorter er selvbestøvende, men enkelte sorter kræver, at der er et andet blommetræ i nærheden. De trives bedst på en solrig, læfyldt plads, men kvitterer så også med et højt udbytte.

Italiensk Sveske

Moderatvoksende, bredkronet træ med hængende vækst. Giver i september-oktober masser af blå-sorte blommer med fast frugtkød og kraftig smag. Også velegnet i husholdningen. Delvis selvbestøvende. Den ægte sveskeblomme.

Jubilæum

Middelkraftigt træ med store, rødviolette, ovale og saftige blommer sidst i august. En hårdfør sort, der er selvbestøvede.

Reine Claude

Kraftig og bredkronet træ, der i september giver et væld af store, runde saftige blommer. Fås med røde, grønne eller gule frugter. Den grønne og gule sort er selvbestøvende.

Victoria

Svagtvoksende træ med hængende grene og et højt udbytte af store, saftige, rødorange blommer med violet kind midt i september. Frugtudtynding anbefales.

​Kirsebærtræer

Kirsebærtræer hører til de mest populære frugttræer i Danmark på grund af de lækre, søde frugter. Desuden har de en vidunderlig, overdådig blomstring om foråret og smukke høstfarver.

Kirsebærtræer fås også som statelig søjletræer og som dværgtræer, der bliver omkring 3 m høje. De fleste kirsebærsorter er selvbestøvende, men enkelte sorter kræver en bestøver.

Merton Late

Svagtvoksende og opret træ, der giver et stort udbytte af små, lysende rødegule, søde kirsebær først i august. Kræver en bestøver.


Rødfrugtet Kirsebær

Der findes flere sorter af den rødfrugtede kirsebær, som giver de lækreste mørkerøde frugter fra midten af juli. Sorterne er middelkraftige i vækst og selvbestøvende. 'Lapins', 'Sunburst' og 'Stella' er blandt favoritterne inden for denne kategori.

Åbningstider​
Oktober-november

Man-fredag:​

9,00-17,30​

Lørdag:

Søndag:

9,00-16,00​

9,00-16,00


Det er tid til at

plante HÆK

Liguster

80-120 cm - fra kr. 13,95 

Bøg

50-80 cm - fra kr. 9,95

80-120 cm - fra kr. 13,95

(fra 1. nov.)

Klik på WEBSHOP og se flere sorter og priser.

Vi fortsætter Succesen!

Vi holder ÅBENT

helt til JUL

Julestue fra 1. nov.

juledekorration1

Vi glæder os til at se dig

Kærlig hilsen

Have Henrik

og hans personale

​..................​

Vel mødt i dit havecenter

​Vi er blevet vurderet 4,7 ud af 5 stjerner på baggrund af 17 anmeldelser på Facebook.

Skrædderbakkens Havecenter - Skrædderbakken 4 - 3650 Ølstykke

​Tlf: 47 17 90 88 - kontakt@skraedderbakken.dk - CVR-nr: 32888615​