Ring til os på

47 17 90 88

Følg os på Facebook:

MIDDELHAVSPLANTER

Det er let at skabe en romantisk og afslappet middelhavsstemning i hus og have. En smuk terracotta krukke med en frodig eksotisk plante efter eget valg gør underværker på rekord tid. Kombiner krukke og plante, så krop og sjæl varmes.

Nedenfor har vores kyndige personale udvalgt en række lækre middelhavsplanter, der skaber sol og sommer i din hverdag.

UNDER UDARBEJDELSE - VI BEKLAGER MANGEL PÅ BILLEDER FOR ØJEBLIKKET.

​Citrusplanter

Der findes et væld af variationer inden for citrustræer, der trives fint i havens krukker, bare de placeres et solrigt og lunt sted. De fleste sorter bliver op til 2 m høje og får lækre og dekorative frugter, der modner i løbet af et år.

Blomstrer med smukke, yderst velduftende, hvide blomster det meste af året. En let udtørring mellem vandingerne fremmer blomstring. Vand gerne med regnvand eller kogt, tempereret vand.

Velegnet i krukker i haven fra maj til november. Overvintres bedst lyst og ved 3-10 grader.

Appelsin

Frodig og skulpturel vækst med lækre store, orange frugter, der modnes over 1 år i det danske klima. Beskæring kan ske hele året men bedst efter blomstringen. Det er bedre at fjerne hele grene end at halvere dem. Grene uden blade bør ikke fjernes så længe de er grønne, da de kan være rigtbærende senere.

Brug specialgødning til citrusplanter.


​​Calamondin - stuecitrus

Stuecitrus har fået sit danske navn, fordi den trives fint indendørs både på en solrig plads i stuen samt i udestuen. Denne citrusplante har mange duftende hvide blomster og udvikler et væld af mindre, runde, orange frugter, der har en meget syrlig smag.

Den klart bedste citrus til stuemiljøet!

Brug specialgødning til citrusplanter.

Citron

Frodig og skulpturel vækst med lækre gule frugter, der modnes over 1 år i det danske klima. Kan blive over 2 meter højt. Kan blomstre næsten hele året. Ældre planter har en tornet vækst. Beskæring kan ske hele året men bedst efter blomstringen. Det er bedre at fjerne hele grene end at halvere dem. Grene uden blade bør ikke fjernes så længe de er grønne, da de kan være rigtbærende senere.

Brug specialgødning til citrusplanter.

Kumquat

Kompakt og frodig citrusplante med mange hvide, duftende blomster og et væld af små, aflange orange frugter. Kumquat-frugten har en let syrlig appelsinagtig smag og pryder salatskålen skåret i skiver eller halveret.

Brug specialgødning til citrusplanter.

Lime

Skulpturel og let åben vækst med hvide, duftende blomster og mellemstore, grønne limefrugter.

Beskæring kan ske hele året men bedst efter blomstringen. Det er bedre at fjerne hele grene end at halvere dem. Grene uden blade bør ikke fjernes så længe de er grønne, da de kan være rigtbærende senere.

Brug specialgødning til citrusplanter.

Mandarin

Kompakt og frodig citrustræ med hvide, duftende blomster og mellemstore, orange frugter med en dejlig sød smag. Beskæring kan ske hele året men bedst efter blomstringen. Det er bedre at fjerne hele grene end at halvere dem. Grene uden blade bør ikke fjernes så længe de er grønne, da de kan være rigtbærende senere.

Brug specialgødning til citrusplanter.

​Specielle Middelhavsplanter

Afrikansk Skærmlilje

80-100 cm høj plante med lange, mørkegrønne, smalle blade og tragtformede blå, lysviolette eller hvide blomster samlet i en stor skærm i august-september. Placeres bedst i fuld sol og vandes og gødes jævnligt i sommerhalvåret og mere sparsomt om vinteren. Velegnet i krukker og er god til afskæring. Kan overvintres frostfrit, lyst og køligt og omplantes efter behov i en lidt større krukke.

Hørpalme

Middel-hårdfør palme med brede, vifteformede grønne blade, der giver haven et eksotisk præg. Trives fint på terrassen i en stor krukke, der stilles lyst og køligt om vinteren - gerne i en uopvarmet havestue. I haven placeres palmen bedst på en solrig, beskyttet vokseplads i læ og i ly for den værste frost.

Tåler ned til ca. -16 grader i en kortere periode, men toppen bør bindes sammen og dækkes ind med lærred.

Den mest hårdføre palme.

Kamelia

Frodig, stedsegrøn busk med blanke, læderagtige blade og store røde, hvide eller rosa pæonlignende blomster. Kamelia blomstrer fra det tidligste forår til langt hen i maj. Velegnet i en krukke på terrassen, når faren for frost er ovre. Overvintres gerne lys ved 2-10 grader. Vandes og gødes jævnligt. Må ikke tørre ud. Trives bedst i en let sur, porøs plantejord. Beskæres i det tidlige forår efter endt blomstring.

Kom forbi og få en udførlig plante- og pasningsvejledning.

Laurbær - den ægte

Ægte laurbær er en historisk plante med aromatiske, mørkegrønne, læderagtige blade. Den har mange anvendelsesmuligheder både som prydplante og krydderurt og er velegnet i krukker og udplantet i haven. Placeres lyst og gerne i læ og vandes og gødes jævnligt. Overvintre ude i milde vintre, men tåler ikke frost over en længere periode. Beskæres bedst sidst på sommeren.

Kordyline

Smuk, stammedannende prydplante med lange smalle, læderagtige blade. Den fås i flere dejlige farvenuancer. En dekorativ plante, der giver en god kontrast i havens eller udestuens krukker. Placeres lyst eller let skygget. Vandes og gødes jævnligt. Tåler ikke for kraftig udtørring. Overvintres lyst og køligt - tåler temperaturer ned til 5 grader.

En fremragende kontrastplante.

Nerie

Ca 50-150 cm høj plante med lange, smalle blade og blomster i rosa og hvide nuancer i juli-september. Placeres solrigt eller lyst i boligen, havestuen eller på terrassen på en lun plads. Vandes regelmæssigt og må ikke tørre ud. Gødes i sommerhalvåret. Velegnet i krukker på terrassen. Beskæres tilbage i marts og ompottes, når de nye skud kommer frem i marts/april. Kan overvintres lyst og køligt også i den ikke for varme stue. Bemærk at Nerie er en giftig plante.

Oliventræ

Lille stedsegrønt træ med grå-grønt løv og hvide duftende blomster og senere grønne og sorte frugter. En gammel kulturplante, der symboliserer 'god vilje'. Placeres lyst, gerne i direkte sol. Vandes og gødes jævnligt. Tåler let udtørring og tør luft. Beskæres let efter behov for at danne tæt vækst. Velegnet i krukker på terrassen og i udestuer. Overvintres lyst ved 5-10 grader - kan dog tåle højre grader, jo lysere den placeres. Den bedste middelhavsplante til overvintring i den ikke for varme stue.

Oliventræ - stammet

Mindre stedsegrønt træ med grå-grønt løv og hvide duftende blomster og senere grønne og sorte frugter. Fås i flere forskellige stammehøjder. Her en stammehøjde på 80 cm.

Nyt foto på vej

Rosendrue / Medinilla

Meget smuk og speciel plante med store grønne blade med lyse nerver og imponerende 30 cm lange rosa blomsterstande fra marts til november. Placeres meget lyst men bør beskyttes mod den stærke sol om sommeren. Jorden bør holdes konstant fugtig, men ikke gennemblødt - brug gerne kalkfattigt vand. Trives ved høj luftfugtighed. Tåler temperaturer ned til 15 grader.

Super plante til udestuen.

Trillingranke/Bougainvillea

Frodig og blomsterrig plante med klatrende vækst og et væld af blomster i rosa, lilla eller gyldne nuancer fra marts til november. Trives i fuld sol og ved høje temperaturer (fra 19 grader) i sommersæsonen. Vandes og gødes rigeligt om sommeren - mere sparsomt i vinterhalvåret. Overvintre ved 8-12 grader og omplantes og beskæres let ved at fjerne lange og besværlige grene i marts.

Den bedste plante til det varme, solrige hjørne.

Åbningstider​
Oktober-november

Man-fredag:​

9,00-17,30​

Lørdag:

Søndag:

9,00-16,00​

9,00-16,00


Det er tid til at

plante HÆK

Liguster

80-120 cm - fra kr. 13,95 

Bøg

50-80 cm - fra kr. 9,95

80-120 cm - fra kr. 13,95

(fra 1. nov.)

Klik på WEBSHOP og se flere sorter og priser.

Vi fortsætter Succesen!

Vi holder ÅBENT

helt til JUL

Julestue fra 1. nov.

juledekorration1

Vi glæder os til at se dig

Kærlig hilsen

Have Henrik

og hans personale

​..................​

Vel mødt i dit havecenter

​Vi er blevet vurderet 4,7 ud af 5 stjerner på baggrund af 17 anmeldelser på Facebook.

Skrædderbakkens Havecenter - Skrædderbakken 4 - 3650 Ølstykke

​Tlf: 47 17 90 88 - kontakt@skraedderbakken.dk - CVR-nr: 32888615​