Ring til os på

47 17 90 88

Følg os på Facebook:

RHODODENDRON OG SURBUNDSPLANTER

​En rhododendron opfylder enhver haveejers behov for frodige blomster i et væld af farver i maj og juni måned.

Resten af året giver rhododendronens smukke mørkegrønne løv frodighed i haven. Rhododendron kan både bruges i bede og som hække, især de storblomstrede typer egner sig fortræffeligt som hæk.

​For at få variation og længere blomstring i rhododendronbedet, kan der med fordel plantes andre planter imellem de smukke rhododendron. Nedenfor har vores gartner udvalgt et lille udsnit af havecentrets alsidige og brede sortiment inden for rhododendron, azalea og andre surbundsplanter. Kig forbi i vores havecenter for yderligere inspiration.

​Storblomstrede Rhododendron

​Prægtige stedsegrønne buske, der alle ynder en lys vokseplads med vandrende sol og let skygge.

De fleste sorter er moderatvoksende, giver en overdådig blomstring af store blomsterstande og har et flot frodigt løv året rundt.

​​Furnivals Daughter

Udbred vækst og store matgrønne blade. Blomstrer medio maj med store lysrosa blomster med vinrød aftegning. Bør plantes på en beskyttet vokseplads i sol-halvskygge. Ca. 1,2 m høj efter 10 år.

Gomer Waterer

Bred, tæt vækst med store matgrønne blade. Giver medio maj - juni sart lilla knopper og senere hvide blomster. En senblomstrende hårdfør sort, der trives i sol-halvskygge. Ca. 1 m høj efter 10 år.​

Hachmann's Feuerschein

Mellemhøj, hårdfør sort med bred vækst og lysende renrøde blomster i juni. Trives på en solrig-halvskygget vokseplads. Ca. 1,3 m høj efter 10 år.

Rasputin

Bred, opret vækst med smukt mørkegrønt løv. Blomstrer fra sidst i maj med store mørkviolette blomster med sort aftegning. Trives i sol-halvskygge. Ca. 1 m høj efter 10 år.

Yakushimanum-hybrid

​Japansk rhododendron er en meget hårdfør gruppe rhododendron med lav og kompakt vækst. Efter blomstring kan man nyde synet af de nye blade med gråfiltet overside. Alle rhododendron i denne gruppe bør plantes i fuld sol.

Fantastica

Fantastisk god og særdeles hårdfør sort med tæt kuppelformet vækst. Blomstrer i maj-juni med tætsiddende rosarøde blomster med hvid midte. Trives bedst i fuld sol. Bliver ca. 1 m høj efter 10 år.

Percy Wiseman

Flot kuppelformet vækst med matgrønne blade. Overdådig blomstring i maj-juni med mørkrosa blomster i udspring og senere laksefarvet til hvid. Trives bedst i fuld sol. Ca. 1 m høj efter 10 år.​

Polaris

Fin tæt og bred vækst med flotte halvblanke blade og et væld af rubinrosa blomster. Trives bedst i fuld sol. Ca 90 cm efter 10 år.

​Silberwolke

Flot kuppelformet tæt vækst og friskgrønne blade. Blomstrer med rosa knop og hvide blomster i maj. Særdeles hårdfør og trives bedst i fuld sol. Ca 1,3 m høj efter 10 år.

​Dværg-rhododendron

​Denne type rhododendron er langsomtvoksende og lave typer, der bliver smukkest i fuld sol eller let skygge på en beskyttet vokseplads.

​Azurika

En lille og særdeles hårdfør sort med azurblå blomster i maj. Trives bedst i sol-halvskygge og bliver ca. 60 cm høj efter 10 år.

P.J. Mezitt

En tidligt blomstrende, delvis stedsegrøn sort med smukke rødviolette blomster fra sidst sidst i april. Trives i sol-halvskygge. Ca. 1 m høj efter 10 år.

​Princess Ann

Langsomt voksende og tæt vækst med stedsegrønne blade og smukke gule blomster fra først i maj. Trives i sol til halvskygge. Ca. 40 cm høj efter 10 år

Scarlet Wonder

Særdeles hårdfør sort med lysende røde blomster i maj og smukke rødbrune blomsterknopper i vinterhalvhåret. Trives i sol-halvskygge. Ca. 70 cm høj efter 10 år.

​Dværg-azalea

​Dværg-azalea er små langtsomtvoksende, delvis stedsegrønne rhododendron, der alle bliver smukkest i sol eller let skygge på en beskyttet vokseplads. Løvet varierer i grønne og rødlige nuancer.

Canzonetta

Delvis stedsegrøn sort, der i juni giver karminrøde blomster. Trives bedst i sol-halvskygge. Velegnet som forgrundsplante på en beskyttet vokseplads. Ca. 30 cm høj efter 10 år.

Diamant-azalea

Små farvestrålende planter, der er velegnet som forgrundsplante. Lav og delvis stedsegrøn sort, der fås i mange farvenuancer. Blomstrer i maj-juni og bør plantes på en solrig og beskyttet vokseplads. Ca. 35 cm høj efter 10 år

Kermesina

Pragtfuld dværg-sort med delvis stedsegrøn vækst og et væld af blomster i maj. Fås i flere rosarøde farvenuancer. Ca. 75 cm høj efter 10 år.

Schneeperle

Særdeles hårdfør sort med delvis stedsegrønne blade og smukke renhvide blomster i maj. Trives i fuld sol og bliver ca. 50 cm høj efter 10 år.​

Azalea

​Løvfældende rhododendron er hårdføre og har et væld af blomster i maj-juni og smukke høstfarver. Kan bruges både solitært og i små grupper i rhododendronbedet.

Rhododendron luteum

Løvfældende og moderatvoksende azalea med smukke grønne blade, der om efteråret får en smuk høstfarve. Blomstrer i maj-juni med duftende gule blomster. Trives i sol-halvskygge. Bliver ca. 1,75 m høj efter 10 år.

Gibraltar

Løvfældende sort med opret vækst og et flot grønt løv, der om efteråret får en smuk høstfarve. Giver i maj-juni lysende orangerøde blomster. Trives i sol-halvskygge og bliver ca. 1,5 m høj efter 10 år.

​Surbundsplanter

​Surbundsbedet tæller ikke kun rhododendron. Ved at supplere bedet med de rette planter, kan man få farve og blomstring i surbundsbedet fra det tidlige forår til langt hen på efteråret. Der findes et væld af små bunddækkende planter, der blomstrer forår og sommer - nogle med smukke bær om efteråret. Her kan bl.a. nævnes forårs- eller efterårsblomstrende lyng, amerikansk bjerte, ensian, hosta, bispehue, rypelyng, hønsebær, anemoner og astilber.

Nedenfor har vi udvalgt nogle større, spændende og blomsterrige surbundsplanter, der pryder ethvert bed og skaber variation og farve i de perioder rhododendronen står grøn og frodig.

Hortensia

1-1,5 m høj og bred busk med store blomsterskærme, der blomstrer i juli-september. Fås i blå, hvid, rosa og rød. Placeres lyst-halvskygge i god sphagnumblandet jord. Velegnet alene og i grupper f.eks. i surbundsbedet.

Spørg efter de 4 frøkener:

Clara, Bella, Dorthea og Alma

Kalmia

Stedsegrøn busk med smukke, særprægede blomster i rosa og hvide farvenuancer i juni. Ynder en beskyttet vokseplads i sol-halvskygge. Bliver ca. 75 cm høj efter 10 år.

Leuchothoe

Stedsegrøn busk med flot grønt løv og smuk vinterfarve i rødbrune nuancer. På nogle sorter er de nye forårsskud bronzefarvede. Får i juni-juli små cremehvide blomster. Trives bedst i sol-halvskygge på en beskyttet vokseplads. Højde op til 50 cm.

Liljekonvalbusk

En smuk, hårdfør busk med hvide duftende blomster i august-september. Velegnet i sol-halvskygge og bliver ca. 2 m høj.

Pieris

Stedsegrøn busk med smukke grønne eller brogede blade og et væld af hvide klokkeformede blomster i april-maj. Efter blomstringen får den en farverig nyvækst i rødbrune eller rødorange farvenunacer. Trives bedst på en lun plads i sol-halvskygge. Afhængig af sorten, bliver den mellem 25 cm og 1 m høj. Også velegnet til krukker i let skygge.

Skimmia

Stedsegrøn busk med læderagtige blade og flotte rødbrunde blomsterknopper efterår og vinter og smukke hvide blomster i april-maj. Placeres bedst i halvskygge og er også velegnet i krukker. Bliver ca. 75 cm høj.

Åbningstider​
Oktober-november

Man-fredag:​

9,00-17,30​

Lørdag:

Søndag:

9,00-16,00​

9,00-16,00


Det er tid til at

plante HÆK

Liguster

80-120 cm - fra kr. 13,95 

Bøg

50-80 cm - fra kr. 9,95

80-120 cm - fra kr. 13,95

(fra 1. nov.)

Klik på WEBSHOP og se flere sorter og priser.

Vi fortsætter Succesen!

Vi holder ÅBENT

helt til JUL

Julestue fra 1. nov.

juledekorration1

Vi glæder os til at se dig

Kærlig hilsen

Have Henrik

og hans personale

​..................​

Vel mødt i dit havecenter

​Vi er blevet vurderet 4,7 ud af 5 stjerner på baggrund af 17 anmeldelser på Facebook.

Skrædderbakkens Havecenter - Skrædderbakken 4 - 3650 Ølstykke

​Tlf: 47 17 90 88 - kontakt@skraedderbakken.dk - CVR-nr: 32888615​