Ring til os på

47 17 90 88

Følg os på Facebook:

STAUDER, GRÆSSER OG BREGNER

​Stauder er en spændende og varieret plantegruppe, der giver skønne oplevelser allerede i det tidligste forår til langt hen på vinteren. Stauder er nemme og farvestrålende og det er muligt at finde en plante til ethvert hjørne af haven - selv til de vanskeligste forhold findes der en plante. Under denne plantegruppe hører også bregner og græsser.​

​Mange stauder trives også fint i krukker, bare plantemulden er af god kvalitet og lys- og vandingskrav tilgodeses.

Nedenfor har vores staudeekspert sammensat en smuk buket af stauder lige til at plukke af.

Nemme stauder

Alunrod / Heuchera

30-60 cm høj, smuk, vintergrøn staude, der kan fås med bladfarver i et utal af smukke nuancer fra limegrøn til mørk bourdoux. Blomstrer fra juni-august med blomster i hvid, rød, rosa afhængigt af sorten. Fin som bunddække. Trives i sol-skygge i en dybmuldet, næringsrig jord - også god i surbundsbedet.

Brudeslør

Graciøs, tørketålende staude, der fås i flere højder med rosa eller hvide blomster i juli-august. Fås med enkelte eller fyldte blomster og er god til snit og tørring. Trives i fuld sol i almindelige havejord. Velegnet som kontrastplante i rosenbedet og som top i staudebedet.

Hosta

Tuedannende, frodig staude med store blade i forskellige former, farvekombination og højde (20-70 cm) alt efter sort. Blomstrer med hvide eller lyslilla klokkeformede blomster i fine aks i juli-august.

Plantes lyst-skygget i dyb-muldet, fugtig havejord - også god i surbundsbedet.

Høstanemone

Elegant, let og åben staude med enkelte eller dobbelte blomster i rosa eller hvid i august-oktober.

Placeres lyst-halvskygget i en dybmuldet, fugtigheds-bevarende havejord. Også velegnet i surbundsbedet.

Høstfloks

60-80 cm høj staude med velduftende blomster i et væld af farver i juli-september. God til afskæring. Trives i fuld sol og i almindelig havejord. Blomstrer villigt flere gange i løbet af sæsonen, når den beskæres efter blomstring.

Storkenæb

Denne staudeart består af en bred vifte af planter både til sol og skygge med blomster i rosa, hvide og blå nuancer. Blomstrer fra maj-oktober afhængigt af sort. Trives i almindelig havejord og er velegnet som bunddække under træer og prydbuske eller som forkant i ethvert bed.

​Stauder til sol

Daglilje

Findes i et utal af varianter med smukke blomster i gule, rosa, orange og røde nuancer i juni-august. Trives bedst i en velgødet almindelig havejord i sol-halvskygge. Højden varierer mellem 40 og 100 cm afhængig af sort.

Lammeøre

10-40 cm høj tæppedannende staude med sølvhvide, filtede blade og sjældne blomster i purpurrosa i juli-august. Trives i fuld sol og tåler tørke. Velegnet som snitblomst - bladene er gode i dekorationer - og som bunddække. Fin som kant- og kontrastplante.

Lavendel

Lav, stedsegrøn halvbusk med blågrå, aromatiske blade og små rørformede blåviolette, rosa eller hvide blomster i tætte aks i juli-august. God bi- og sommerfugleblomst. Trives i fuld sol og tåler tørke. Velegnet som snitblomst og god til tørring.

Pæon

60-80 cm høj blomsterrig staude med store blomster med og uden duft i røde, rosa og hvide farvekombinationer i maj-juli afhængigt af sort. Ynder en solrig eller let skygget vokseplads i en dybmuldet havejord. Velegnet til afskæring.

Salvia

Ca. 40 cm høj taknemmelig staude med blågrønt løv og blålilla blomster i grenede aks i juni-juli og igen i august-september, hvis de visne blomster klippes af. Fås også i rosa og hvid. Trives i fuld sol i almindelig havejord og er tørketålende. God biblomst. Også god som snitblomst.

Solhat

Majestætisk staude med store, rund blomster i klare smukke farver i juli-september. Fås i rosa, hvide og gyldne farvenuancer. Ynder en solrig og lun placering i en muldrig, fugtig men veldrænet havejord. Egner sig til afskæring.

Stauder til skygge

Bispehue

Taknemmelig, bunddækkende staude med smukke vintergrønne blade og hvide, rødlige eller gule blomster i maj-juni. Trives i let skygge-skygge i dybmuldet jord - gerne i surbundsbedet.

Kæmpe Stenbræk

40 cm høj vintergrøn bladplante med smukke pink, rosa eller hvide blomsterstande i april-maj og smukt blankt løv, der ofte changerer i rødlige nuancer. Trives i sol-skygge og tåler alt bort set fra meget fugtig jord. Bladene er fine til dekoration. Fin bunddækkeplante.

Julerose / Påskeklokke

Stedsegrøn, vinterblomstrende staude med blomster i jan-marts: Julerose eller marts-maj: Påskeklokke. Blomsterfarven varierer fra hvid over i rosa og bordoux alt efter sort. Ynder en veldrænet kalkholdig og muldrig jord i halvskygge-skygge.

Kærmindesøster

Taknemmelig forårsblomstende staude med et væld af smukke lyseblå blomster i april-juni. Fås også med hvidbroget løv. Lyser op i det mørke hjørne og er fin som bunddække under træer og større prydbuske. Placeres i halvskygge-skygge i en almindelig, let, ikke for tør havejord.

Plettet Tvetand

Lav, bunddækkende staude med grønt eller spættet løv og et væld af hvide, rosa eller lilla læbeblomster i maj-juni. Ynder en skygget vokseplads i almindelig velgødet havejord. Yderst taknemmelig og frodig staude til det mørke hjørne.

Skumblomst

25 cm høj, frodig, vintergrøn staude med duftende hvide eller rosa blomster i maj-juni. Flotte høstfarver om efteråret. Ynder en lys-skygget vokseplads i en fugtigheds-bevarende, næringsrig havejord.

Græsser

Elefantgræs 'Ferner Osten'

Majestætisk græs med 1 cm brede blade, der får en rødlig farve sidst på sommeren og flotte fyldige, rødbrune aks i august-oktober. Højde med aks ca. 150 cm. Trives i sol-let skygge. Klippes ned, når de nye skud viser sig om foråret.

Velegnet som kontrastplante både solitært og i grupper.

Japansk Star 'Ice dance'​

30 cm høj græs med vintergrønne blade med tydelige cremefarvede striber og smukke aks i maj. Trives i let skygge-skygge i almindelig, næringsrig havejord. Velegnet som bunddække under træer og store buske og som kontrastplante. Også god i krukker.

Lampepudsergræs

60-80 cm høj graciøs græs med flotte rævehale-lignende aks i august-oktober. Fås både med grønne og røde blade. Trives i sol-let skygge på et lun vokseplads. Velegnet som kontrastplante og i krukker.

Bør vinterdækkes eller overvintres frostfrit.

Pampas​

Eksotisk græs med store, tykke sølvhvide aks i august-oktober. 2 m høj inkl. aks.

Fås også som dværgplante på ca. 80 cm. Trives i fuld sol på en lun vokseplads.

Velegnet som solitær- og kontrastplante.

Bør vinterdækkes eller over-vintres frostfrit.

​Bregner

​Almindelig Mangeløv

80 cm høj frodig, vintergrøn bregne, der både trives i sol og skygge i humusrig havejord. Velegnet som solitærplante og som bunddække eller i grupper.

Australsk Kambregne

15 cm høj vintergrøn bregne med læderagtige blade, der trives i halvskygge til skygge i fugtig, almindelig havejord. Velegnet som bunddække, solitært eller i krukker - evt. i selskab med andre planter.

​​Engelsød

30-40 cm høj vintergrøn bregne, der trives i sol-halvskygge i almindelig, let fugtig havejord. Velegnet som bunddække, solitært eller i krukker - evt. i selskab med andre planter.

Fjerbregne

Taknemmelig 80 cm høj bregne, der trives overalt både solrigt og skyggefuldt i almindelig havejord. Velegnet solitært, som bunddække og i selskab med andre planter.

Hjortetunge​

Vintergrøn bregne med lanseformede læderagtige blade. Trives bedst i en god fugtighedsbevarende kalkholdig jord. Bør plantes lyst uden direkte sol.

Mosbregne

Vintergrøn, lav bregne med bred vækst. Trives bedst i humusrig, let fugtig jord i læ og skygge. Egner sig fint fx i japanske havemiljøer og stenpartier.

Åbningstider​

Man-fredag:​

00,00-00,00​

Lør, søn og helligdage​

0,00-00,00​

0,00-00,00

Vi har vinterlukket frem til ca. 1 marts

Hvis du skal bruge gavekort, hækplanter eller andre planter til din have er vi altid til at træffe på 47179088 

eller på 

kontakt@skraedderbakken.dk 

VI GLÆDER OS TIL AT BYDE DIG VELKOMMEN

​Kærlig hilsen

Have Henrik

og hans personale

​..................​

Vel mødt i dit havecenter

​Vi er blevet vurderet 4,7 ud af 5 stjerner på baggrund af 17 anmeldelser på Facebook.

Skrædderbakkens Havecenter - Skrædderbakken 4 - 3650 Ølstykke

​Tlf: 47 17 90 88 - kontakt@skraedderbakken.dk - CVR-nr: 32888615​